CBS SOLdæk

 

Copenhagen Business School (CBS) er fordelt på tre bygninger der forbindes af Kilen – et stort urbant parkforløb mellem to metrostationer som er opkoblet på Frederiksbergcenteret, Frederiksberg Hovedbibliotek, Frederiksberg Gymnasium m.fl. Den centrale placering er en urban digel hvor der er kommer mange mennesker, på alle tider af døgnet. Kilen fungerer som CBS’ Solbjerg Campus, hvor de studerende holder pauser, samt tager gruppearbejde og læsning med udenfor. For at give de studerende deres egen plads i byrummet, ønskede CBS at etablere en opholdsplads i tæt relation til universitetets hovedbygning. Vi har udført et stort trædæk, som er erhvervsuniversitets eget lille byrum integreret i Kilen.

Den bærende idé er at skabe et opholdsrum med sin egen nerve, tydeligt funderet i CBS, og som respekterer det eksisterende byrum. Vi har udformet et trappe- og siddepodie som ligger modsatstillet en stor træterrasse ved foden af CBS’ hovedbygning. Trædækkets formgivning går i dialog med træterrassen, så der skabes et sammenhængende rum henover Kilens hovedstrøg.

Vi har indpasset trædækket i eksisterende skrånende terræn, hvis fald vi har udnyttet til at etablere siddetrin, henvendt mod CBS’ hovedbygning. I forlængelse af trædækket har vi udvidet den eksisterende grussti med en terræntrappe der danner en ny forbindelse på tværs af Kilen. Terræntrappen består af træsveller og grusflader, som danner en elegant overgang mellem trædæk og grussti.

 

LOKALITET: Frederiksberg
BYGHERRE: Copenhagen Business School
PÅBEGYNDT: 2017
AREAL: 1000 m²

 
 
IMG_0201.jpg
IMG_0161.jpg
006A3312.jpg
006A3319.jpg
006A3325.jpg
006A3339.jpg