Hjortespringbadet
Visionen for Hjortespringbadet er et offentligt mødested for Herlev og omegn, hvor funktionalitet og et stærkt arkitektonisk greb er forenet. Vi har anlagt en forplads og en park i et sammenbindende bevægelsesrum, hvor forskellige aktiviteter er koblet sammen, og samtidig knyttet til de offentlige rekreative stier, samt parkeringen.
I forlængelse af svømmehallen har vi anlagt en granitterrasse indrammet af et organisk forløb af en stor insitustøbt bænk, som komplimenterer terrænet. De organiske former går igen i forskellige aktivitetspladser og stiforløb, som vi har anlagt i et strandinspireret parkrum med sandklitter og et tilgængelighedsforløb, som sikrer, at alle kan få glæde af faciliteterne.
Hjortespringbadet tilbyder en lang række forskellige aktiviteter, som byens borgere benytter til mange forskellige sportsaktiviteter. På forpladsen har vi anlagt streetbasket, volleyballbane, skateramper, dansepodie og parkour, mens parkrummet tilbyder vandrutchebane, en kæmpegynge og beachvolley.
LOKALITET: Herlev
BYGHERRE: Herlev Kommune
SAMARBEJDE: Wessberg
YDELSE: Dispositiosforslag, projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, fagtilsyn
PÅBEGYNDT: 2012
AREAL: 26.000 m²