IMG_9672.jpg
 

Ishøj BYHAVE

 

Ishøj Byhave ligger som et grønt mellemrum og kulturelt samlingspunkt mellem bycenteret, biblioteket, svømmehallen og Ishøj Rådhus. Anlægget blev opført i 1977 med plan af arkitekterne Svend Bjørn og H.P. Holm Nielsen. I 2017 fik Ishøj Bibliotek en ny indgang ud mod byhaven, og hermed blev der åbnet for bibliotekets brug af haveanlægget. Ved siden af den nye biblioteksindgang er en lille hævet plads, indrammet af en muret støttemur. Pladsen indgår i sin form og materialitet i det resterende haveanlæg, men har været fysisk adskilt fra haveanlæggets bevægelsesmønstre.

Vi har med simple greb vendt en blindgyde til at være en opholdsplads og læsehave for bibliotekets brugere. Med respekt for det eksisterende haveanlæg, har vi lagt et nænsomt indsnit i støttemuren, med plads til en ny trappe. Herved forbindes pladsen til en eksisterende sti mod svømmehallen, og inviterer dermed bibliotekets brugere til at sætte sig under askekronerne. Vi har arbejdet omhyggeligt med detaljerne, så trappens formsprog og materialitet indpasser sig som en naturlig del af det samlede haveanlæg.

 

LOKALITET: Ishøj
BYGHERRE: Ishøj Kommune
YDELSE: Skitsering og udførelse af ny forbindelse
PÅBEGYNDT: 2018
AREAL: 300 m²

 
 
IMG_9690.jpg
IMG_9712.jpg