nordhavn CYKELSTAGE

 

Nordhavn Cykelstage er designet til at være en robust og pæn cykelparkeringsstage med mulighed for fri passage imellem. Cykelstagen er oprindeligt udviklet til Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn. Designet tager afsæt i havnens rå og patinerede materialer, og derfor er cykelstagen helstøbt i støbejern uden samlinger. De tre cirkulære udskæringer i forskellige højder gør det muligt at låse flere cykler til cykelstagen - både børnecykler, voksencykler og ladcykler.

Nordhavn cykelstager kan frit passeres når der ikke holder cykler, modsat traditionelle cykelstativer, hvor man skal gå udenom. Cykelstagen er på den måde et pænt og imødekommende byrumsinventar, selv når den ikke er i brug.

ÅR: 2014
FORHANDLER: GH Form

 
 
Hvis afstanden mellem cykelstager øges, er det muligt for to cykler at dele cykelstage, og derfor kan man med Nordhavn Cykelstage halvere antallet af cykelstativer i forhold til traditionelle stativer.