banner.jpg
 
 

skovgårdene

 

Ambitionen for den nye bydel i Køge Nord er at skabe et pionérområde inden for bæredygtig byudvikling i Danmark. Byområdet skaber attraktive rammer for det gode liv - blandt andet ved at vende udfordringen med regnvandshåndtering til en fordel, som skaber sammenhængende, rekreative forløb til leg og læring. Det er ambitionen at skabe en stærk social infrastruktur med blandede funktioner og boligformer, kulturelle tilbud og naboskaber. Nærheden til Køge Nord station er ligeledes vigtig for områdets tiltrækningskraft og fremtidige byliv.

Området nord for Ølsemagle har en kæmpe kvalitet i de naturnære omgivelser med fredskov, engområder og højt til himlen. Vi har fokus på at bevare de naturmæssige kvaliteter i det nye boligområde, således at uderummene tydeliggør de landskabelige fortællinger. Ambitionen er således at bygge med naturen og ikke mod naturen. For at fremtidige generationer også kan få glæde af området er det afgørende at bygge så bæredygtigt som muligt - økonomisk, socialt og miljømæssigt. Her er vores ambition en DGNB Guld-certificering.

Identitet i landskabet

Skovgårdene i Køge Nord har en unik beliggenhed, med direkte nærhed til eksisterende fredskov. Denne grønne oase danner ramme for bebyggelsens overordnede landskab. Vi trækker skoven ind i bebyggelsen og skaber sammenhæng både mellem de forskellige klynger samt mellem bebyggelsen og den omgivende natur.

Regnvand som ressource

Gårdrummene disponeres med fokus på det grønne og det blå. Gårdrummenes belægninger befæstes i så høj grad som muligt som permeable. Ved skybrud fungerer bebyggelsens stisystem som vandveje, og leder vandet væk fra bebyggelsen.

Gårdrummenes biodiversitet

Gårdrummene differentierer sig fra hinanden med plantevalg, nedsivningsforhold og aktivitetsmuligheder. Fælles for dem er, at de samler sig om et grønt fællesrum med både rekreative arealer, integrerede regnvandsløsninger samt mødesteder.

Skoven skaber sammenhæng i bebyggelsen, samtidig med at en variation af skovplantninger sikrer en stærk identitet i hvert gårdrum. Beplantningen henter inspiration i skovudviklingstyper med en naturnær artssammensætning, for derved at skabe robuste løsninger, der samtidig tilgodeser artsmangfoldighed.

 

LOKALITET: Køge N
BYGHERRE: CASA Nord
SAMARBEJDE: KANT Arkitekter
YDELSE: Konkurrenceforslag, 1. præmie
PÅBEGYNDT: 2020
AREAL: 20.000 m²

 
 
Skovgårdene_Køge Nord-situationsplan.jpg